Sådan Forbereder Du Dig På Golf i Regnvejr

Det anslås, at mere end 80% af golfspillere ikke forbereder sig tilstrækkeligt til, at kunne spille golf i regnen. Sørg for, at du ikke er en af dem. Find ud af hvordan du holder dig tør og gør det godt på den våde golfbane.

Jeg har oplevet at spille golf i alle slags uvejr. Det mest udfordrende vejrfænomen for golft, tror jeg, er kraftig regn. En tung regn, kombineret med høj vind, er særlig vanskelig. Jeg vil gerne dele nogle tips, som jeg tænker, at golfspillere vil sætte pris på. Disse tips vil gøre oplevelsen af at spille under dårlige vejrforhold forhold mere behageligt.

Det er indlysende, at kravene for at kunne spille godt golf i regn, afviger meget fra, at spille golf under ideelle forhold. Forberedelse er grundlæggende og afgørende for ikke at lade sig påvirke af det dårlige vejr. Det er en god idé at tjekke op på vejrudsigten, så du ved om du kan forvente dårligt vejr under dit næste spil golf. Det er altid en fornuftig ting at tjekke online med den lokale vejrudsigt, da den kan opdateres oftere, end vejrudsigten i aviser og lignende.

Når vejret er dårligt, kan det gå ud over meget mere end bare dit spil. At opholde sig udenfor i dårligt vejr, kan også have negative konsekvenser for dit helbred. Det er derfor af afgørende betydning, at overveje følgende punkter omhyggeligt, når du forbereder din dag.

Golfsko. Et godt par vandtætte Sneakers sikrer, at du ikke behøver at få våde fødder. Tag et ekstra par strømper med, som du kan skifte til, hvis dine sko alligevel skulle lække. Hold løbende øje med, om der bliver opsamlet mudder på bunden af dine sko, og vask det jævnligt af: ellers risikerer du at glide.

Tag en hat på. Særlige vandtætte hatte, med en kant, er ofte mere effektive til at holde vand væk fra dit ansigt. Spillere, der bærer briller, vil drage fordel af den beskyttelse, en rand giver, da de kan undgå sløret syn fra våde briller.

Vandtæt tøj er afgørende. Navnet Gore-Tex, selv om det egentligt er et registreret varemærke, er blevet synonymt med vandtæt tøj. Golfprodukter lavet med Gore-Tex, er normalt lette og åndbare, hvilket hjælper med at give en vis grad af komfort. Nye versioner af dette stof forbedres løbende, og resulterer gang på gang i nogle førsteklasses regnjakker. Andre typer regntøj er fremstillet af gummiimprægneret stof, som har en tendens til at holde for meget på varmen, hvilket gør det ubehageligt at have det på i længere tid af gange.

Golf Håndklæde. Tag et godt håndklæde med, og hold det tørt. Brug det til at tørre håndtaget på dine golfkøllet, og brug det også til regelmæssigt at tørre dine hænder. Et lille lommehåndklæde kan gøre en verden til forskel, hvis du bruger det til at tørre din bold før hver putt.