Dette skal du være opmærksom på når du køber brugt bil
Er man grøn indenfor køb af brugte biler, kan det være noget af en mundfuld at skulle tage stilling til om man egentlig gør sig et godt køb, når man skal vælge bil. En brugt bil kan spare dig for enormt meget tid og spare dig en masse penge, men du kan også ende med at stå med uforudsete regninger. Vi hjælper dig lidt på vej med nogle få tips og
Vær grundig!
Når du skal ud og besigtige bilen første gang, så er det rigtig vigtigt at du giver dig god tid og går grundigt igennem bilen. Umiddelbart kan en bil fremstå enormt lækker og næsten som spritny, men der kan gemme sig ubehagelige overraskelser. Kig for eksempel efter rust i undervognen. Tjek om dækkene er slidt ensartet. Giv bilen et rusk for at tjekke om støddæmperne fungerer som de skal. Er der tegn på noget mystisk når du tjekker olie, kølervæske og batteriet? Fungerer alle lamper i kabinen og hvad med eventuelt aircondition? Er lakken ensartet over det hele på bilen? Alt dette kan afsløre fejl i bilen. Sæt dig ind i sagerne hjemmefra og giv dig hellere 10 minutter for meget end for lidt, når du går bilen igennem.
Bilens fortid
Bilens tal og sælgerens salgstale lyder måske rigtigt lovende, men husk at holde en sund skepsis. En bil kan se bedre ud end dens egentlig tilstand. Kan det overhovedet stemme at bilen har kørt så få kilometer, hvis rattet er helt tyndslidt? Det er enormt vigtigt at tjekke reperationshistorik og servicebogen igennem. Flere steder kan du benytte dig af tjenester på nettet til at tjekke om kilometertallene passer. Kombinerer man dette med et grundigt tjek af bilen, så er man allerede nået langt i mod at sikre sig at man ikke står med en helt tyndslidt bil. Hvem har sidst ejet bilen og hvordan er den blevet anvendt der? Derudover er det vigtigt at tjekke om bilen har restgæld fra tidligere ejer.
Tag en ven med
Et simpelt men rigtig godt råd. Man bliver nemt så ivrig i forsøget på at score en god bil til billige penge, at man helt glemmer vigtige elementer i et eventuelt køb. Derfor skal du tage en ven med, selvfølgelig helst en som ved en masse om biler, så du kan vende og dreje bilens tilstand med vedkommende og samtidig have en med som kan holde dine ben på jorden, når du står og kigger på en brugt BMW, der i høj grad ligner din drømmebil.
Prøv den i praksis
Når du nu har tjekket bilen efter og sammen med din allierede har konkluderet at alt er som det skal, så er det på tide at prøvekøre bilen. Her afsløres det virkelig, hvis noget er som det ikke skal være. Tjek efter om koblingen føles slatten, om gearene fungerer og prøv også gerne at bremse hårdt op et par gange på turen, så du er sikker på at alt fungerer som det skal. Sådan en simpel ting som blinklys og et anlæg der alligevel ikke virker er unødvendige udgifter, hvis man først opdager det senere!
Dyrt sparer penge og leasing kan være en løsning
Brugte biler har længe været en god måde at spare en masse penge og det gælder især for køb af dyrere biler. Flere steder ligger de mindre bilmodeller til næsten samme penge som de kan købes fra ny og derfor skal man tit lidt op i bilklasse før man rigtig kan spare mange penge ved brugtbilkøb. Derudover er leasing rigtigt ind for tiden og brugt biler leasing kan måske spare dig endnu flere penge.