De Første Dage med Ny Bil er en Spirende Glæde

Der er noget helt særligt over at få sig en ny bil. Man har gået og glædet sig i flere måneder – og hvis det er ens første bil, så har man med sikkerhed ventet med længsel i flere år!. Nu er dagen endelig kommet, og man er på vej hen til bilforhandleren. Hjertet banker, hænderne er svedige, og ens hoved er helt oppe i en lyserød sky. Man træder ind ad døren, og den smilende bilsælger man har snakket med de sidste par uger inviterer én indenfor og svinger på hypnotiserende vis dine bilnøgler foran ansigtet af dig. Du følger med ham over til den Ford Transit du har gået og drømt om så længe, og du bliver helt euforisk i det øjeblik, han lægger nøglen over i din hånd.

Sådan var det i hvert fald for mig. Det var nok en endnu større oplevelse for mig, fordi jeg altid havde drømt om at få en Ford, men det bare aldrig rigtigt blev sådan. Nu hvor jeg skulle have en ny bil, og budgettet var på plads til at få en Ford Transit, så skulle min drøm endelig gå i opfyldelse!

Men selvom det var en helt ubeskriveligt fantastisk oplevelse at få den nye bil, så var det ingenting i forhold til den enorme glæde jeg følte de første dage jeg kørte rundt i den. Der er et eller andet over duften af ny bil, og følelsen af at køre hen over vejen i en bil hvor alt bare er splinternyt og fungerer nøjagtigt som det skal. Perfekt affjedring og ingen underlige lyde – nej, den er nærmest helt lydløs at køre i! Det føltes helt uvirkeligt for mig, og jeg var flere gange bange for, at jeg pludseligt ville vågne op, og slet ikke have min Ford Transit.

Det bedste af det hele er, at det er en form for spirende glæde. Med mange andre ting her i livet – og faktisk specielt de materielle af slagsen – så får man en enorm følelse af glæde lige når man anskaffer sig tingen, og så daler det ret hurtigt derefter. Med en ny bil er det anderledes: det er fantastisk den første dag, men den næste lægger man mærke til en ny dejlig detalje, og så føles det endnu bedre. Det er som om de gode følelser lægger sig ovenpå hinanden, og man kan blive helt bange for hvor det skal ende.

Efter godt og vel to uger begyndte der at udligne sig stille og roligt. Jeg var stadig vildt glad for min nye bil, og jeg taler nok alt for meget om den og hvor glad jeg er for den, men jeg vader ikke længere rundt i en lykke-rus der bare vokser og vokser.